tirsdag den 5. juli 2016

Digital disruption kommer ikke natten over - men en sund vurdering kan anbefales

Med tilladelse af Jonathan Løw 

Jeg er fuldstændig enig. Digital disruption kommer ikke "ower Night". Samtidig er det vigtig, at virksomheden laver vurderingen og laver den grundigt, fordi der både er trusler og muligheder - ligesom virksomheden kan have stærke og svage sider set i forhold til konkurrenter.

Disruption - tid til selvransagelse i konsulentbranchen

Jeg har skrevet en længere artikel til Symbion-bloggen om DISRUPTION under titlen BAG OM HYPEN: http://symbion.dk/blog/disruption-bag-om-hypen/
Min pointe er bl.a. den, at så længe vi arbejder så unuanceret og i mange tilfælde misforstået, som vi gør lige nu med disruption og disruptive innovation, så risikerer vi at gøre virksomhederne en bjørnetjeneste. 
Der er bl.a. brug for selvransagelse i konsulentverden, som jeg tilstår at tilhøre på godt og ondt.
Vi skal i den verden holde op med at hævde, at disruption kommer til at ske i alle brancher med en enorm hastighed og i stedet sætte os ind i hver enkelt branche, før vi skaber panik. 
Al forskning indenfor disruption viser lige nu, at disruptive innovation både sker gradvist og pludseligt. Forudsætningen for, at man forstår disruption, er at man forstår den logik.
Som det er lige nu, så skaber mange rådgivere i mine øjne mere uro, end hvad nødvendigt er, og frem for alt bekymring frem for dybde og indsigt. Vi har i min verden brug for færre foredrag og workshops med floskler om, at hvis man ikke disrupter, så bliver man selv disrupted. I stedet skal vi, også os i konsulentbranchen, gøre os den umage for alvor at læse op på det stof, vi kloger os på. Dette kræver, at vi ikke blot fyrer det samme 1-times foredrag af X antal gange om ugen, hvor vi bruger nogenlunde de samme cases og råber vagt i gevær uanset hvem, vi taler for.
I stedet skal vi holde lidt færre foredrag, komme lidt mere ud i virkeligheden, arbejde helt tæt sammen med både corporates og innovative startups og så sætte os dybt ind i den branche og de tilhørende brancher, vi skal inspirere og guide på området. 
Som vi siger til hinanden i de iværksætter-miljøer, jeg har færdedes i de sidste tyve år:
Stop talking and get out of the building...

Written by

Cokies

Blog ejer: Denne hjemmeside er drevet og ejet af: Hans  Albrechtsen Varbergvej 73 st 3 6100 Haderslev Hvad er en cookie? En...