Succesfuld virksomhedskultur, fælleskab og digitalisering

Look at the navigation to find Google Translate

I forbindelse med min uddannelse: Digital Strategi og Transformation arbejder jeg sideløbende med en ny tilgang til adfærdsændrende kommunikation i virksomhederne og relationsskabende kommunikation mellem virksomhedernes medarbejdere. Det er utrolig spændende fordi de sociale medier i høj grad udfordre virksomhedskulturer og rokker ved deres gennemslagskraft - sådan som virksomhedskulturen eksistere og er kendetegnet i de aller fleste virksomheder og organisationer.

I øjeblikket har jeg 4 indfaldsvinkeler på plads - startende med den, I ser her. De øvrige handler om fordele ved en ny tilgang til udvikling af virksomhedskultur, ledelsen og ejernes udfordringer ved udvikling af ny virksomhedskultur og den grundlæggende styrke ved den nye virksomhedskultur i forhold til relationer til medarbejdere i andre virksomheder/organisationer - hvor virksomhedens medarbejdere ønsker at tilføre merværdi - Det, der vil interessere mange, at dække behov ved salg af løsninger.

Sociale medier, hvor Employee Advocasy er den bedste adgang til tillidsfulde relationer, udfordre virksomhederne og den nuværende ofte lidt stive virksomhedskultur.

#Værdiskabende #digital transformation drives af #behov, #kommunikation og #adfærd

Modellen taler næste for sig selv. Jeg vil alligevel fremhæve udgangspunktet for en digital løsning skal være et udtalt #behov fra #brugerne / #kunderne. Jeg tænker, at hvis de fremtidige brugere / kunder er med til at udvikle løsningen - definere indhold og teste brugervenlighed, så giver det en naturlig udvikling af ambassadører for løsningen - når den skal implementeres. Jeg tænker også at motivationen for at benytte løsningen er stærk fordi kunderne/brugerne selv har defineret deres behov for løsningen - altså sker værditilvæksten for virksomheden helt naturligt i processen. 

Digital strategi og transfomation

2 skabeloner til analyse af virksomhedens digitale situation. Idag er jeg færdig med en række skabeloner og jeg forventer at have produceret alle skabeloner til analyse og udvikling af virksomhedens digitalt strategi og transformation medio oktober. Herefter kommer der en række skabeloner til handlingsplaner og implementering. Det er inspirende og spændende, og det er med til at skabe personlig udvikling og værdi i forbindelse med at jeg tager uddannelsen "Digital Strategi og Transformation" 

Bonding værktøj på sociale medier

Det antages at Bonding, som jeg har skrevet en del om her på min blog virker.

Ide til social media tiltag i en meget digital orienteretvirksomhed.

Virksomheden opretter en lukket Facebook gruppe for virksomhedens medarbejdere. Den lukkede Face gruppe tema er - oplevelser vi gerne vil dele med vore kollegaer.

Ja det gælder både når der er en dårlig oplevelse på virksomheden og når et individ lige er blevet Fynsk mester eller har vundet Silver Rudder i sin klasse.

Der er naturligvis en række kodex for anderkende kommunikation som kan blive udfordret og det er gruppens eget ansvar at bringe det ind i en naturlig ligevægt.

Gruppen må ikke bruges til at kommuniker officielle virksomhedstiltag eller ligende. Det er en gruppe der tjener til, at vi deler hinandens oplevelser og hvor der kan opstå horisontsammensmeltning. De horisontsammensmeltninger der opstår - vil bestemt styrke virksomhedens kultur og det vil også trimme julefrokosterne.

Bonding værktøj til virksomheden

Ide: Med den antagelse at værdisammesmeltning med medarbejderne og medarbejderne imellem giver en stærkere virksomhedskultur og motivere medarbejderne - samtidig med det giver bedre grobund for påvirkning - Sammenfattet til Bonding - så er her et enkelt værktøj: Hver medarbejder sætter et nyt billede på sin arbejdsstation/sit skrivebord hver 14 dag og når tiden er til det, spørges der ind til billedet og der føres en anerkendende dialog. Simpel anledning til at lave en horisontsammensmeltning og styrke Bonding. 

Kommunikationsmodel til Bridging og Bonding

Bonding er at finde en horisontsammensmeltning med den gruppe man er i. Bridging er at opnå horisontsammensmeltning med medlemmer i en anden gruppe som man gerne vil anderkendes af og optages i.

Her er en simpel model som ofte virker i forbindelse med Bonding, Bridging og Linking. Grundlaget for modellen er anderkendende kommunikation og adfærd.

Modellen er lavet af Jonas Hedegaard på baggrund af en figur i "Facilitering - skab resultater gennem involvering" af Van Loon, Andersen og Larsen 2016 ( Og jeg har venligst fået lov at anvende den har på min blog - tak)

I første fase (observation) anerkendes individets oplevelse af en situation - en værdi, et værdisæt, et problem - der sker en horisontsammensmeltning. Det er enten en bekræftelse af at vi tilhøre samme gruppe/har samme værdigrundlag eller Bridging - jeg oplever det samme som dig. Vil du anerkende det. Det er naturligvis vigtig, at individet anerkender den anden part - for at Bonding eller Bridging er fuldendt. Det hører også med til modellen, at kommunikationen og anerkendelsen af fælles værdioplevelse har en vis tidshorisont og en vis frekvens. Det kendes derimod fra mange situationer at er der først opstået Bonding, så kan det bære over mange år.

I anden fase (effekt/oplevelse) gives der fra et individ udtryk for at et andet individ i gruppen ( bondinggruppen ) påvirker individet på anden vis end den horisontsammensmeltning som afsenderen har taget for givet.

Men fordi individet har beskrevet og anerkendt afsenderens værdier og oplevelse - kan Bondinggruppebåndet fastholdes - tænker jeg. Samtidig ligger individet op til at afsenderen skal imødekomme individet med samme Bonding tilgang som individet imødekom afsenderen. Som oftes er afsenderen indstillet på det.

Individet har altså stadig mulighed for at påvirke afsenderen.

Den stærke påvirkningsmulighed hænger sammen med den horisontsammensmeltning og gensidig anerkendelse som begge individer søger at fastholde. 

I fase tre (ønsket), er der mulighed for at påvirke adfærd. Igen skyldes det at Bonding situationen fastholdes - fordi det er et ønske til afsenderen. Det anerkender stadig afsenderens suverænitet og appellere til fastholdelse af horisontsammensmeltning og Bonding, hvor afsenderen udviser ny adfærd, for egen skyld og med skyldig hensyn til gruppens værdigrundlag.

Afsenderen motiveres af Bondinggruppens værdifællesskab.

Denne tankegang er velegnet til etablering af Bonding på sociale medier og det er en fin tankegang, som grundlag for udvikling af en kommunikationsstrategi, især inden for BTB og BTP samt påvirkning af befolkningen.

Motion på arbejdspladsen og opbygning af social kapital, kommunikation og adfærdsændring

Social identitet består af de netværk som individet har et værdifællesskab med. Ofte spejler individet sin egen identitet i det sociale netværk. I artikler på denne blog har jeg beskrevet sammenhænge til kommunikation, gennemslagskraft og adfærd/adfærdsændring.

Ide: Elastisk opbygning af social kapital på arbejdspladsen ..2 gange 5 min hver dag. Når jeg gerne vil snakke om nogle af mine værdier i min tilværelsen og have et feedback i 5 min, hænger jeg en af farverne frem på min arbejdsplads. Hver farve repræsenter et værdisæt. F.eks kan farven gul repræsentere usikker, farven grøn min fremtid etc. Det fastlægges i en arbejdsgruppe i virksomheden. Motionen og feedback udveksles mellem alle medarbejdere.  Nu deler vi værdigrundlag og vi laver sund motion imens. Vi fortager bonding* ( Putnam) . Bonding styrker tilliden mellem individer og jeg antager, det giver større gennemslagskraft for adfærdsændrende kommunikation. 
Se youtube

Den daglige elastikmotion er sund for alle og det giver ledelsen og topledelsen et omdrejningspunkt for bonding med medarbejderne. Samtidig giver det medarbejderne mulighed for at styrke deres sociale kapital på arbejdspladsen. 

Tillid er en væsentlig faktor for kommunikation med gennemslagskraft = adfærd og adfærdsændring. Tilliden opstår helt naturlig ved Bonding.

Uddannelsen digital strategi og transformation

Det er super lækkert at få opdateret sin viden og ikke mindst arbejde med strukturede værktøjer til udvikling af virksomhedens digitale strategi og transformation.

Opslag på Google i forbindelse med min gratis google website, hvor du i opslaget kan læse om hvad uddannelsen indeholder

kommunikation, adfærd, digital transformation

Se min website

http://digital-transformation-kommunikation.business.site/

Unik overblik over medie situationen i Danmark 2017

Kultur Ministeriet har udgivet rapport over  mediernes udvikling i Danmark

https://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2017/Specialrapporter/Internationale_aktoerer/Rapport_og_bilag/Final_Final_rapport_4.9.2017.pdf

LinkedIn analytic tools til virksomhedens website

Klig på link for yderligere info.


https://goo.gl/posts/D9N2R

Ingen digital transformation uden kommunikation og ny adfærd

Jeg tillader mig at antage; Der er mange organisationer og virksomheder, der i denne tid er udfordret af den digitale transformation - nogle diskuterer trusler og muligheder. De færreste har en digital strategi. De aller færreste har en samlet kommunikationsstrategi der spiler sammen med deres digitale strategi med konkrete mål for adfærdsændringer og adfærd, kundernes køb og etablering af flere kunder.

Det kan påståes, at det hele er hængt op på gamle discipliner - og tankesæt. Der er kun ganske få virksomheder som har en koordineret digitsalstrategi med handlingsplan og kommunikationsstrategi med handlingsplan. Der ser søsat armadaer af initiativer - netop fordi alle erkender truslerne og mulighederne.

Undersøgelser viser at den største barriere for digital transformation er virksomhedens kultur. Mere præcis kan det formuleres som medarbejdernes værdier, referencegrupper og deres værdier samt adfærd.

Der er 2 step.

1 step
Erkendelse af holismen - at det hele hænger sammen. Med den erkendelse afdækning af sammenhænge både internt og eksternt - altså en kortlægning af nuværende arbejdsgange og digitale hjælpemidler, en kortlægning af kunderejsen, tuchpoints og digitale hjælpemidler. Identifisering af digitaliseringsmuligheder, fastlæggelse af KPI for muligheden. Kortlægningen giver et mere holistisk billede af virksomhedens digitale situation og muligheder. Det skal sammenholdes med virksomhedens idegrundlag, forretningsgrundlag ( THE WHY) - sammen med strukturelle trusler og muligheder og konkurrencesituationen. Først nu er informationerne til sted til en holistisk digital transformationsstrategi. Men nej der mangler en analyse - nemlig af virksomhedens egne medarbejdere - deres værdier, referencegrupper og deres værdier, deres forandringsparathed mv.
Nu er der et holistisk overblik, der kan danne grundlag for en digital transformations strategi.
Næste fase er taktisk planlægning og handlingsplaner eller implementeringsplaner.

2 step
Kommunikationen af digitale tiltag jævnfør strategien, taktiske overvejelser og implementeringsplaner  -

Udgangspunktet er individernes værdigrundlag og den spejling de fortager i deres referencegrupper.
Det er indlysende nemmere at kommunikere inden for en referencegruppe til et medlem af referencegruppen end som udenforstående.

Løsningen er en langsigtet og holistisk kommunikationsstrategi, der etableres synkron med den digitale transformations strategi. Jeg foreslår, der skal være to hovedelementer i strategien:

• Værdisæt og den adfærd som individer og referencegrupper har og hvilken adfærd der ønskes. 
• Bonding, Bridging og Linking tiltag over for referencegrupper med henblik at opnå gennemslagskraft for kommunikation, der skal medføre den ønskede adfærd.

Kommunikation, perception og adfærd ..afgørende faktorer i influencer marketing og udvikling af content

Det er interessant, hvordan individet fungerer, når individet modtager en påvirkning og hvad der er individets baggrund for en adfærd eller handling.

Der er naturligvis den adfærd, hvor baggrunden ligger i vores gener og i vores sociale baggrund. Psykologer og sociologer sammen med neurologer har gennem tiden leveres meget interessant viden  til dette spørgsmål.

Inden for marketing og markedsanalyse tales om værdier, tro, og behov. Der ses på, hvordan individet omsætter værdier, tro og behov til købsbeslutninger og købshandlinger. Det er naturligvis interessant i forhold til, hvordan vi kan påvirke individet. Der ses på individets referencegrupper og hvordan individets købsovervejelser og købshandling hænger sammen med referencegruppen. Ofte segmenteres der. Inden for digital marketing anvendes begrebet personas - hvor der beskrives en fællesmængde af værdier, tro, adfærd og behov.

Jeg antager, det som alment anerkendt, at individer mere påvirkelige og motiveret til at ændre adfærd i grupper, hvor hele gruppen foretager en adfærdsændring.

Samtidig antager jeg, det som alment anerkendt, at individet er kritisk over for overtalelse eller overbevisning. Der er en naturlig skepsis til motiv og hensigt over for det individ, der med overtalelse eller forsøg på overbevisning søger at opnå en bestemt adfærd eller handling hos et andet individ.

Ser vi på højre og venstre hjernehalvdel - ved vi at hjerne bearbejder logik, tal, tale, etc. I venstre hjernehalvdel og vi ved at følelser, indtryk, billeder, lyde bearbejdes i højre hjernehalvdel.

Frit omsat: Så er det venstre hjernehalvdel der er den "kritiske" halvdel i forhold til verbal og skriftelig information, især hvis det er information der søger at overbevise eller overtale.

Jeg antager ligeledes det er alment acccepteret, at neutral information som f. Eks skostørrelse, mål, materiale, varmegrader, farvebeskrivelse (blå), fart, ikke mødes med samme skepsis som f. Eks "super fin kvalitet kalveskind".

Billeder rammer typisk højre hjernehalvdel. Der kan ligge mange følelser i et billede og et billede kan ramme et præcist behov hos et individ. Netop fordi højre hjernehalvdel ikke har det samme kritiske filter som venstre - giver billeder adgang følelser og ofte er individet mindre kritisk over for den påvirkning. Hvis billedet suppleres med neutral information - der heller ikke møder så stærk et kritisk filter så kommunikeres der forholdsvis stærkt til individet.

Jeg antager,  at individet ønsker succes og lykkefølelse gennem sin adfærd. Derfor har individet tendens at afprøve sit behov og sin beslutning, inden det omsættes til handling/adfærd. Individet spejler der, hvor der er størst tillid og tiltro i sine referencegrupper. Derfor er individets sociale idenditet interessant.

Den sociale identitet er kendetegnet ved social kapital - som er repræsenteret ved de referencegrupper individet opbygger. Putnam inddeler adfærd over for referencegrupper i tre Bonding, Bridging og Linking.

Det giver god mening, at antage at individet der spejler sig i en Bondinggruppe føler god tillid til den respons, individet får. Det samme gælder ved Linkinggrupper, hvorimod der er mere usikkerhed når individet foretager Bridging og spejler sig i de reaktioner. Det betyder, at påvirkning af Bondinggrupper eller opnåelse af medlemskab i Bondinggrupper er interessant i forhold til at påvirke individers adfærd.

Bondinggrupper er kendetegnet ved værdifællesskab og adfærdsfællesskab. Så vil et individ, en organisation, en virksomhed opnå medlemskab af en given referencegruppe, for derigennem at opnå større gennemslagskraft i forhold til påvirkning medlemmernes adfærd eller handlinger, skal individet anerkende og delagtiggøre sig i referencegruppen værdifællesskab og adfærdsfællesskab.

Her åbner sociale medier for en ny tilgang til referencegrupper som er interessant.

Der er altså antagelig to indgange til at påvirke individet effektiv - og ændre eller igangsætte adfærd

1. Adgang til højre hjernehalvdel og neutral kommunikation til venstre hjernehalvdel (udvikling af content)
2. Bonding/Bridging/Linking til individets referencegruppe (influencer marketing)

Hvis begge indgang anvendes samtidig giver det naturligvis større effekt.

Ofte går det galt for rigtig mange på de sociale medier, i deres kommunikation til individet. Primært fordi der ikke ligger en klar målsætning for den adfærd eller adfærdsændring, der skal opnåes.

Offentlig myndighed - det kontraproduktive dilemma!

Hvordan skaber vi det bedste samfund for borgerne?

Der er mange svar, alt efter hvem vi er, hvilken situation vi er i og hvordan vor grundlæggende værdier er. 

Det er rimeligt at antage, at vi tilskriver politikernes og myndighedernes motiv - at ville det, de syndes er godt og bedst for samfundet. I sig selv et positiv motiv. I sig selv en retfærdiggørelse af deres virke? 

Undersøgelser viser at politiske beslutninger love og regler i de vestlige samfund ikke påvirker lykkefølelsen. Det virker rimeligt at antage, at vi finder love og regler som et vilkår, vi ikke kan påvirke synderligt og må leve med. 

Er et godt samfund et lykkeligt samfund? Det er et kæmpe spørgsmål, som jeg ikke vil forsøge at afklare. Jeg har derimod gjort mig nogle tanker om 2 væsentlige vilkår for lykkefølelse - tiltro og tillid.

Helt grundlæggende har vi i Danmark god grund til at have tiltro og tillid. Hele vort samfund bygger på det faktum. Bestiller jeg en vare eller ydelse, ja så har leverandøren god grund til at 
antage at jeg vil betale. Og omvendt betaler jeg på nettet for en varer, har jeg uanset love og 
regler god grund til at antage varen bliver leveret. I dagligdagen bygger vores samværd i høj grad på tiltro og tillid. Hvis vi ikke har tiltro til at andre bilister overholder færdselsloven og tager hensyn til andre billister og fodgængere, ja så får vi et meget anstrengt forhold til at færdes i trafikken. 

Tiltro og tillid er altså væsentlige faktorer for mig og mine medmennesker, når vi har relationer og indgår i transaktioner.

Hvordan ser det så ud, når vi kigger på offentlige myndigheder. Når skattevæsnet skriver til os har de så tiltro til, at vi opgiver korrekte oplysninger - nej de giver udtryk for mistro.

Når offentlige institutioner ser på deres medarbejdere - især de der har varme hænder, har de så tiltro til at medarbejderne udfører deres job hurtigst og bedst mulig. Nej - der skal registres i et væk og kontrolleres i et væk.

Når vi modtager breve fra det offentlige med anmodning er anmodningen ofte ledsaget af trusler om sanktioner, hvis vi ikke efterkommer anmodningen.

Der er uendelige mange eksempler, hvor tiltroen fra offentlige myndigheder til borgeren ikke afspejler tillid men mistillid.

Det samme forhold gør sig gældende når borgeren er i kontakt med offentlige myndigheder. Nogle gange stoler vi ikke engang på skrifttlige tilsagn. Igennem hele transformationen til PUBLIC MANAGEMENT er det rimeligt, at se på om har vi oplevet at tiltro og tillid er blevet forringet. Det antager jeg. 

Når tiltro og tillid forringes ligger det op til polarisering og vi har de seneste 10 år oplevet stor polarisering i vort samfund. DEM mod OS. Polarisering er en dyr modstander, fordi det bliver svært at foretage bridgingPutnam) og Linking ofte kan opfattes som strategisk frem for reel.

Vi husker alle “dovne Robert”. Det er et godt eksempel at politikkere anvender sterotyper i deres argumentation for at opnå forandring. Sterotyper som eksempel og argumentation appellerer netop til polarisering og fastholder mistro og styrker mistillid. Her er der også mængder af eksempler og om tv-programmet Detektor sendte 24-7 så ville alle eksemplerne og de misvisende fakta ikke kunne sandhedscheckes og korrigeres. 

Derfor er spørgsmålet om den letkøbte politiske argumentation bidrager til generelt at forringe vor tiltro til myndigheder og samfundsinstitutioner og undergraver den tillid vi i dagligdagen har til hinanden.

Kommunerne antages at udgøre 90% af al myndighedsudøvelse. De er under kraftig beskydning i forbindelse med myndighedsudøvelsen over for ældre, syge, handicappede og arbejdsløse.

De er under kraftig kritik af FOA  og andre fagforeninger omkring ledelsens tillid til de ansatte og deres arbejdsvilkår. 

Der skal ikke kigges meget må interne notater omkring personale politik, organisationens værdisæt for at se at intentionerne er de bedst. Men hvoraf kommer så mistro og mistillid?

Når myndigheder anvender en retorik, der bygger på manglende tiltro og tillid til borgerne, så er det rimeligt at antage at borgeren indtager samme position over for myndigheden.  I pressen, blandt politikkere og specialister er der i den senere tid fokus på de mange forkerte kendelser ,kommunale myndigheder træffer over for borgerne. De forkerte kendelser antages at bestyrke borgernes grundlag for ringe tiltro og tillid.

Jeg undre mig over, hvordan denne kontraproduktive spiral er opstået.  Jeg undre mig også over, hvorfor der ikke er stor fokus på den situation, hos de offentlige myndigheder.

Helt grundlæggende må det handle om værdisættet og menneskeopfattelse. Det må handle om individets indentitet og sociale indentitet. Det kommer også til at handle om forstillelse, når ledelsen skriver et i sit værdigrundlag og udviser en anden adfærd. Hvor dybt det hele stikker, afspejles af den årrække, som denne kontraproduktive spiral har kunne iagttages i.

I sidste ende er det et politisk ansvar, hvor værdisættet i partierne stikker rigtig dybt og hvor personligheder præger partierne - derfor ser jeg ingen umiddelbar løsning fra politisk side.

Hvorvidt kommunaldirektører og andre myndighedsledere realistisk kan angribe problematikken er et spændende spørgsmål og ligeledes er det spørgsmålet om det overhoved er i deres interesse at angribe problematikken —-

Der er netop etableret en fond Norliv med det formål at fokusere på mental sundhed. Måske kan det med rette antages at den mentale sundhed hos borgere og ansatte i offentlige myndigheder hænger sammen med værdisæt omkring tiltro og tillid.