Offentlig myndighed - det kontraproduktive dilemma!

Hvordan skaber vi det bedste samfund for borgerne?

Der er mange svar, alt efter hvem vi er, hvilken situation vi er i og hvordan vor grundlæggende værdier er. 

Det er rimeligt at antage, at vi tilskriver politikernes og myndighedernes motiv - at ville det, de syndes er godt og bedst for samfundet. I sig selv et positiv motiv. I sig selv en retfærdiggørelse af deres virke? 

Undersøgelser viser at politiske beslutninger love og regler i de vestlige samfund ikke påvirker lykkefølelsen. Det virker rimeligt at antage, at vi finder love og regler som et vilkår, vi ikke kan påvirke synderligt og må leve med. 

Er et godt samfund et lykkeligt samfund? Det er et kæmpe spørgsmål, som jeg ikke vil forsøge at afklare. Jeg har derimod gjort mig nogle tanker om 2 væsentlige vilkår for lykkefølelse - tiltro og tillid.

Helt grundlæggende har vi i Danmark god grund til at have tiltro og tillid. Hele vort samfund bygger på det faktum. Bestiller jeg en vare eller ydelse, ja så har leverandøren god grund til at 
antage at jeg vil betale. Og omvendt betaler jeg på nettet for en varer, har jeg uanset love og 
regler god grund til at antage varen bliver leveret. I dagligdagen bygger vores samværd i høj grad på tiltro og tillid. Hvis vi ikke har tiltro til at andre bilister overholder færdselsloven og tager hensyn til andre billister og fodgængere, ja så får vi et meget anstrengt forhold til at færdes i trafikken. 

Tiltro og tillid er altså væsentlige faktorer for mig og mine medmennesker, når vi har relationer og indgår i transaktioner.

Hvordan ser det så ud, når vi kigger på offentlige myndigheder. Når skattevæsnet skriver til os har de så tiltro til, at vi opgiver korrekte oplysninger - nej de giver udtryk for mistro.

Når offentlige institutioner ser på deres medarbejdere - især de der har varme hænder, har de så tiltro til at medarbejderne udfører deres job hurtigst og bedst mulig. Nej - der skal registres i et væk og kontrolleres i et væk.

Når vi modtager breve fra det offentlige med anmodning er anmodningen ofte ledsaget af trusler om sanktioner, hvis vi ikke efterkommer anmodningen.

Der er uendelige mange eksempler, hvor tiltroen fra offentlige myndigheder til borgeren ikke afspejler tillid men mistillid.

Det samme forhold gør sig gældende når borgeren er i kontakt med offentlige myndigheder. Nogle gange stoler vi ikke engang på skrifttlige tilsagn. Igennem hele transformationen til PUBLIC MANAGEMENT er det rimeligt, at se på om har vi oplevet at tiltro og tillid er blevet forringet. Det antager jeg. 

Når tiltro og tillid forringes ligger det op til polarisering og vi har de seneste 10 år oplevet stor polarisering i vort samfund. DEM mod OS. Polarisering er en dyr modstander, fordi det bliver svært at foretage bridgingPutnam) og Linking ofte kan opfattes som strategisk frem for reel.

Vi husker alle “dovne Robert”. Det er et godt eksempel at politikkere anvender sterotyper i deres argumentation for at opnå forandring. Sterotyper som eksempel og argumentation appellerer netop til polarisering og fastholder mistro og styrker mistillid. Her er der også mængder af eksempler og om tv-programmet Detektor sendte 24-7 så ville alle eksemplerne og de misvisende fakta ikke kunne sandhedscheckes og korrigeres. 

Derfor er spørgsmålet om den letkøbte politiske argumentation bidrager til generelt at forringe vor tiltro til myndigheder og samfundsinstitutioner og undergraver den tillid vi i dagligdagen har til hinanden.

Kommunerne antages at udgøre 90% af al myndighedsudøvelse. De er under kraftig beskydning i forbindelse med myndighedsudøvelsen over for ældre, syge, handicappede og arbejdsløse.

De er under kraftig kritik af FOA  og andre fagforeninger omkring ledelsens tillid til de ansatte og deres arbejdsvilkår. 

Der skal ikke kigges meget må interne notater omkring personale politik, organisationens værdisæt for at se at intentionerne er de bedst. Men hvoraf kommer så mistro og mistillid?

Når myndigheder anvender en retorik, der bygger på manglende tiltro og tillid til borgerne, så er det rimeligt at antage at borgeren indtager samme position over for myndigheden.  I pressen, blandt politikkere og specialister er der i den senere tid fokus på de mange forkerte kendelser ,kommunale myndigheder træffer over for borgerne. De forkerte kendelser antages at bestyrke borgernes grundlag for ringe tiltro og tillid.

Jeg undre mig over, hvordan denne kontraproduktive spiral er opstået.  Jeg undre mig også over, hvorfor der ikke er stor fokus på den situation, hos de offentlige myndigheder.

Helt grundlæggende må det handle om værdisættet og menneskeopfattelse. Det må handle om individets indentitet og sociale indentitet. Det kommer også til at handle om forstillelse, når ledelsen skriver et i sit værdigrundlag og udviser en anden adfærd. Hvor dybt det hele stikker, afspejles af den årrække, som denne kontraproduktive spiral har kunne iagttages i.

I sidste ende er det et politisk ansvar, hvor værdisættet i partierne stikker rigtig dybt og hvor personligheder præger partierne - derfor ser jeg ingen umiddelbar løsning fra politisk side.

Hvorvidt kommunaldirektører og andre myndighedsledere realistisk kan angribe problematikken er et spændende spørgsmål og ligeledes er det spørgsmålet om det overhoved er i deres interesse at angribe problematikken —-

Der er netop etableret en fond Norliv med det formål at fokusere på mental sundhed. Måske kan det med rette antages at den mentale sundhed hos borgere og ansatte i offentlige myndigheder hænger sammen med værdisæt omkring tiltro og tillid.