Ingen digital transformation uden kommunikation og ny adfærd

Jeg tillader mig at antage; Der er mange organisationer og virksomheder, der i denne tid er udfordret af den digitale transformation - nogle diskuterer trusler og muligheder. De færreste har en digital strategi. De aller færreste har en samlet kommunikationsstrategi der spiler sammen med deres digitale strategi med konkrete mål for adfærdsændringer og adfærd, kundernes køb og etablering af flere kunder.

Det kan påståes, at det hele er hængt op på gamle discipliner - og tankesæt. Der er kun ganske få virksomheder som har en koordineret digitsalstrategi med handlingsplan og kommunikationsstrategi med handlingsplan. Der ser søsat armadaer af initiativer - netop fordi alle erkender truslerne og mulighederne.

Undersøgelser viser at den største barriere for digital transformation er virksomhedens kultur. Mere præcis kan det formuleres som medarbejdernes værdier, referencegrupper og deres værdier samt adfærd.

Der er 2 step.

1 step
Erkendelse af holismen - at det hele hænger sammen. Med den erkendelse afdækning af sammenhænge både internt og eksternt - altså en kortlægning af nuværende arbejdsgange og digitale hjælpemidler, en kortlægning af kunderejsen, tuchpoints og digitale hjælpemidler. Identifisering af digitaliseringsmuligheder, fastlæggelse af KPI for muligheden. Kortlægningen giver et mere holistisk billede af virksomhedens digitale situation og muligheder. Det skal sammenholdes med virksomhedens idegrundlag, forretningsgrundlag ( THE WHY) - sammen med strukturelle trusler og muligheder og konkurrencesituationen. Først nu er informationerne til sted til en holistisk digital transformationsstrategi. Men nej der mangler en analyse - nemlig af virksomhedens egne medarbejdere - deres værdier, referencegrupper og deres værdier, deres forandringsparathed mv.
Nu er der et holistisk overblik, der kan danne grundlag for en digital transformations strategi.
Næste fase er taktisk planlægning og handlingsplaner eller implementeringsplaner.

2 step
Kommunikationen af digitale tiltag jævnfør strategien, taktiske overvejelser og implementeringsplaner  -

Udgangspunktet er individernes værdigrundlag og den spejling de fortager i deres referencegrupper.
Det er indlysende nemmere at kommunikere inden for en referencegruppe til et medlem af referencegruppen end som udenforstående.

Løsningen er en langsigtet og holistisk kommunikationsstrategi, der etableres synkron med den digitale transformations strategi. Jeg foreslår, der skal være to hovedelementer i strategien:

• Værdisæt og den adfærd som individer og referencegrupper har og hvilken adfærd der ønskes. 
• Bonding, Bridging og Linking tiltag over for referencegrupper med henblik at opnå gennemslagskraft for kommunikation, der skal medføre den ønskede adfærd.

Kommunikation, perception og adfærd ..afgørende faktorer i influencer marketing og udvikling af content

Det er interessant, hvordan individet fungerer, når individet modtager en påvirkning og hvad der er individets baggrund for en adfærd eller handling.

Der er naturligvis den adfærd, hvor baggrunden ligger i vores gener og i vores sociale baggrund. Psykologer og sociologer sammen med neurologer har gennem tiden leveres meget interessant viden  til dette spørgsmål.

Inden for marketing og markedsanalyse tales om værdier, tro, og behov. Der ses på, hvordan individet omsætter værdier, tro og behov til købsbeslutninger og købshandlinger. Det er naturligvis interessant i forhold til, hvordan vi kan påvirke individet. Der ses på individets referencegrupper og hvordan individets købsovervejelser og købshandling hænger sammen med referencegruppen. Ofte segmenteres der. Inden for digital marketing anvendes begrebet personas - hvor der beskrives en fællesmængde af værdier, tro, adfærd og behov.

Jeg antager, det som alment anerkendt, at individer mere påvirkelige og motiveret til at ændre adfærd i grupper, hvor hele gruppen foretager en adfærdsændring.

Samtidig antager jeg, det som alment anerkendt, at individet er kritisk over for overtalelse eller overbevisning. Der er en naturlig skepsis til motiv og hensigt over for det individ, der med overtalelse eller forsøg på overbevisning søger at opnå en bestemt adfærd eller handling hos et andet individ.

Ser vi på højre og venstre hjernehalvdel - ved vi at hjerne bearbejder logik, tal, tale, etc. I venstre hjernehalvdel og vi ved at følelser, indtryk, billeder, lyde bearbejdes i højre hjernehalvdel.

Frit omsat: Så er det venstre hjernehalvdel der er den "kritiske" halvdel i forhold til verbal og skriftelig information, især hvis det er information der søger at overbevise eller overtale.

Jeg antager ligeledes det er alment acccepteret, at neutral information som f. Eks skostørrelse, mål, materiale, varmegrader, farvebeskrivelse (blå), fart, ikke mødes med samme skepsis som f. Eks "super fin kvalitet kalveskind".

Billeder rammer typisk højre hjernehalvdel. Der kan ligge mange følelser i et billede og et billede kan ramme et præcist behov hos et individ. Netop fordi højre hjernehalvdel ikke har det samme kritiske filter som venstre - giver billeder adgang følelser og ofte er individet mindre kritisk over for den påvirkning. Hvis billedet suppleres med neutral information - der heller ikke møder så stærk et kritisk filter så kommunikeres der forholdsvis stærkt til individet.

Jeg antager,  at individet ønsker succes og lykkefølelse gennem sin adfærd. Derfor har individet tendens at afprøve sit behov og sin beslutning, inden det omsættes til handling/adfærd. Individet spejler der, hvor der er størst tillid og tiltro i sine referencegrupper. Derfor er individets sociale idenditet interessant.

Den sociale identitet er kendetegnet ved social kapital - som er repræsenteret ved de referencegrupper individet opbygger. Putnam inddeler adfærd over for referencegrupper i tre Bonding, Bridging og Linking.

Det giver god mening, at antage at individet der spejler sig i en Bondinggruppe føler god tillid til den respons, individet får. Det samme gælder ved Linkinggrupper, hvorimod der er mere usikkerhed når individet foretager Bridging og spejler sig i de reaktioner. Det betyder, at påvirkning af Bondinggrupper eller opnåelse af medlemskab i Bondinggrupper er interessant i forhold til at påvirke individers adfærd.

Bondinggrupper er kendetegnet ved værdifællesskab og adfærdsfællesskab. Så vil et individ, en organisation, en virksomhed opnå medlemskab af en given referencegruppe, for derigennem at opnå større gennemslagskraft i forhold til påvirkning medlemmernes adfærd eller handlinger, skal individet anerkende og delagtiggøre sig i referencegruppen værdifællesskab og adfærdsfællesskab.

Her åbner sociale medier for en ny tilgang til referencegrupper som er interessant.

Der er altså antagelig to indgange til at påvirke individet effektiv - og ændre eller igangsætte adfærd

1. Adgang til højre hjernehalvdel og neutral kommunikation til venstre hjernehalvdel (udvikling af content)
2. Bonding/Bridging/Linking til individets referencegruppe (influencer marketing)

Hvis begge indgang anvendes samtidig giver det naturligvis større effekt.

Ofte går det galt for rigtig mange på de sociale medier, i deres kommunikation til individet. Primært fordi der ikke ligger en klar målsætning for den adfærd eller adfærdsændring, der skal opnåes.

Offentlig myndighed - det kontraproduktive dilemma!

Hvordan skaber vi det bedste samfund for borgerne?

Der er mange svar, alt efter hvem vi er, hvilken situation vi er i og hvordan vor grundlæggende værdier er. 

Det er rimeligt at antage, at vi tilskriver politikernes og myndighedernes motiv - at ville det, de syndes er godt og bedst for samfundet. I sig selv et positiv motiv. I sig selv en retfærdiggørelse af deres virke? 

Undersøgelser viser at politiske beslutninger love og regler i de vestlige samfund ikke påvirker lykkefølelsen. Det virker rimeligt at antage, at vi finder love og regler som et vilkår, vi ikke kan påvirke synderligt og må leve med. 

Er et godt samfund et lykkeligt samfund? Det er et kæmpe spørgsmål, som jeg ikke vil forsøge at afklare. Jeg har derimod gjort mig nogle tanker om 2 væsentlige vilkår for lykkefølelse - tiltro og tillid.

Helt grundlæggende har vi i Danmark god grund til at have tiltro og tillid. Hele vort samfund bygger på det faktum. Bestiller jeg en vare eller ydelse, ja så har leverandøren god grund til at 
antage at jeg vil betale. Og omvendt betaler jeg på nettet for en varer, har jeg uanset love og 
regler god grund til at antage varen bliver leveret. I dagligdagen bygger vores samværd i høj grad på tiltro og tillid. Hvis vi ikke har tiltro til at andre bilister overholder færdselsloven og tager hensyn til andre billister og fodgængere, ja så får vi et meget anstrengt forhold til at færdes i trafikken. 

Tiltro og tillid er altså væsentlige faktorer for mig og mine medmennesker, når vi har relationer og indgår i transaktioner.

Hvordan ser det så ud, når vi kigger på offentlige myndigheder. Når skattevæsnet skriver til os har de så tiltro til, at vi opgiver korrekte oplysninger - nej de giver udtryk for mistro.

Når offentlige institutioner ser på deres medarbejdere - især de der har varme hænder, har de så tiltro til at medarbejderne udfører deres job hurtigst og bedst mulig. Nej - der skal registres i et væk og kontrolleres i et væk.

Når vi modtager breve fra det offentlige med anmodning er anmodningen ofte ledsaget af trusler om sanktioner, hvis vi ikke efterkommer anmodningen.

Der er uendelige mange eksempler, hvor tiltroen fra offentlige myndigheder til borgeren ikke afspejler tillid men mistillid.

Det samme forhold gør sig gældende når borgeren er i kontakt med offentlige myndigheder. Nogle gange stoler vi ikke engang på skrifttlige tilsagn. Igennem hele transformationen til PUBLIC MANAGEMENT er det rimeligt, at se på om har vi oplevet at tiltro og tillid er blevet forringet. Det antager jeg. 

Når tiltro og tillid forringes ligger det op til polarisering og vi har de seneste 10 år oplevet stor polarisering i vort samfund. DEM mod OS. Polarisering er en dyr modstander, fordi det bliver svært at foretage bridgingPutnam) og Linking ofte kan opfattes som strategisk frem for reel.

Vi husker alle “dovne Robert”. Det er et godt eksempel at politikkere anvender sterotyper i deres argumentation for at opnå forandring. Sterotyper som eksempel og argumentation appellerer netop til polarisering og fastholder mistro og styrker mistillid. Her er der også mængder af eksempler og om tv-programmet Detektor sendte 24-7 så ville alle eksemplerne og de misvisende fakta ikke kunne sandhedscheckes og korrigeres. 

Derfor er spørgsmålet om den letkøbte politiske argumentation bidrager til generelt at forringe vor tiltro til myndigheder og samfundsinstitutioner og undergraver den tillid vi i dagligdagen har til hinanden.

Kommunerne antages at udgøre 90% af al myndighedsudøvelse. De er under kraftig beskydning i forbindelse med myndighedsudøvelsen over for ældre, syge, handicappede og arbejdsløse.

De er under kraftig kritik af FOA  og andre fagforeninger omkring ledelsens tillid til de ansatte og deres arbejdsvilkår. 

Der skal ikke kigges meget må interne notater omkring personale politik, organisationens værdisæt for at se at intentionerne er de bedst. Men hvoraf kommer så mistro og mistillid?

Når myndigheder anvender en retorik, der bygger på manglende tiltro og tillid til borgerne, så er det rimeligt at antage at borgeren indtager samme position over for myndigheden.  I pressen, blandt politikkere og specialister er der i den senere tid fokus på de mange forkerte kendelser ,kommunale myndigheder træffer over for borgerne. De forkerte kendelser antages at bestyrke borgernes grundlag for ringe tiltro og tillid.

Jeg undre mig over, hvordan denne kontraproduktive spiral er opstået.  Jeg undre mig også over, hvorfor der ikke er stor fokus på den situation, hos de offentlige myndigheder.

Helt grundlæggende må det handle om værdisættet og menneskeopfattelse. Det må handle om individets indentitet og sociale indentitet. Det kommer også til at handle om forstillelse, når ledelsen skriver et i sit værdigrundlag og udviser en anden adfærd. Hvor dybt det hele stikker, afspejles af den årrække, som denne kontraproduktive spiral har kunne iagttages i.

I sidste ende er det et politisk ansvar, hvor værdisættet i partierne stikker rigtig dybt og hvor personligheder præger partierne - derfor ser jeg ingen umiddelbar løsning fra politisk side.

Hvorvidt kommunaldirektører og andre myndighedsledere realistisk kan angribe problematikken er et spændende spørgsmål og ligeledes er det spørgsmålet om det overhoved er i deres interesse at angribe problematikken —-

Der er netop etableret en fond Norliv med det formål at fokusere på mental sundhed. Måske kan det med rette antages at den mentale sundhed hos borgere og ansatte i offentlige myndigheder hænger sammen med værdisæt omkring tiltro og tillid.

Tillid, lykkefølelse og social kapital.

Tillid betyder noget fremgår det af Edelmans Trust Barometer .... og vi kender fra os selv, når vi omgåes vore kollegaer, forretningsforbindelser, venner, bekendte og familie.

Hvis vi ser på Putnam og de tre måder vi opbygger social kapital gennem Bonding, Brigding og Linking er det helt naturlig at tillid er en væsentlig motiverende faktor for at tilsikre bedst mulig lykkefølse. Hvis Individet er tryg i sin ansættelse er individet motiveret for at styrke sin sociale
kapital ved at Bonde med kollegaer og Linke til dygtige kollegaer for at styrke deres professionelle
kunden og viden.

I forbindelse med et køb for virksomheden, har individet automatisk bedre tillid til et andet individ vedkommende har Bonded med på sociale medier og eventuel også Brigded med ind i nye netværk end til et individ som ikke kendes.

Det kan med stor sandsynlighed for rigtighed antages, at søgen efter oplevet tillid er en motiverende faktor for i individets tilgang til dækning af sit behov for lykkefølelse eller sikring af den nuværende lykkefølse i forbindelse med opbygning af social kapital.

Hvad er oplevet tillid. Tillid der går begge veje mellem to individer bygger på gensidige positive relationsoplevelser. Når det er gensidig synes der at være en hvis ligeværdighed i relationen.

Det er som om ligeværdigheden styrker den gensidige tillid ud over hvad den fælles relationsoplevelser har bidraget med - alså tillid til at oplevelser, en af parterne skaber forventning om indtræffer også opleves at indtræffe.

Det må antages, at hvis en af parterne er afhængig af den anden part i relationen, lider tilliden mere hvis en oplevelse som er sat i forventning ikke indtræffer, end hvis der er ligeværdighed og uafhængighed. Her opstår der hurtig forsigtighed hos den skuffede og en mistillid, der gør at motivationen til Bonding, Brigding falder. Skuffelser på grund af bristede forventninger om oplevelse - fra en relation må derfor antages at være en negativ motivationsfaktor for opnåelse af lykkefølelse eller etablering af forventning om lykkefølelse i forbindelse med opbygning af social kapital.

Tillid bliver derfor hurtigere til en afgørende faktor for, om individet vil forsætte med en relation i forbindelse med sit ønske om at opbygge social kapital som en del af sin opnåelse af lykkefølelse eller sikring af samme.

Den gensidige forståelse af hvad en given oplevelse indfrier af lykkefølelse eller hvilket behov der dækkes bliver ligeledes centralt.  Individet spejler sig naturligvis i sit sociale netværk og bruger forventeligt sin sociale kapital som et måleapparat for hvilke "realistiske" forventninger individet kan have til en fremtidig oplevelse  - det behov er dækkes og den lykkefølelse, der kan forventes. Det må antages, at de erfaringer bondinggruppen har om en given oplevelse - præger individets egen forventning til oplevelsen i et vist omfang.

Hvis der skal kommunikeres effektivt til et individ omkring en oplevelse med forventning om lykkefølelse således individet vil foretage sig de handlinger, der skal bringe lykkefølelsen, er det derfor antageligt vigtigt at kende Bondinggruppens værdisæt således, at der kan Bondes, Brigdes eller Linkes. Individets spejling af kommunikationen i forbindelse med beskrivelsen af oplevelsen og tilsagn om forventet lykkefølelse sker antagelige i bondinggruppens værdisæt.

Eksempel:
Ford vil gerne sælge sin nye Focus som Firmabil.

Oplevelsen er mere bil for pengene og større køreglæde. Ford ved at Mondeo er den typiske Frimabil og markedet har over år været trængt.

Opgave  - sælg flere mange flere Ford Focus som firmabiler.

Tilgang:
Uden anden briefing end hvilke oplevelser får du med Ford Focus, får
20  sælgere og konsulenter får stillet en Ford Focus til rådighed i 5 måneder. Inden opstarten beregnes deres nuværende kørselselsøkonomi for dem privat. Det opgives hvilken
firmabil, de kører i idag. Tiltaget publiceres på sociale medier og resultaterne monitorens af FDM og Sælgenes fagforening. De 20 sælgere tilsluttes en Facebook gruppe, der har Ford Focus privat og på arbejde. Her slår de billeder og oplevelser med bilen op. Helt automatisk deler de deres oplevelser med andre ligestillede - de Bonder. Helt automatisk bliver de en form for banebryder og specialister. De kan alså Linke.

Resultat er, at sælgerne som specialister formidler at Ford Focus er en bil, der giver mere bil for pengene og er relevant som Firmabil. Den tillid, som Ford har opnået i målgruppen,
kan nu benyttes til forsat Bonding og Linking, fordi Ford har opnået en relationsbaseres anderkendelse af sit budskab.

Udvikling af kommunikation og påvirkning med gennemslagskraft

• Livet er ikke om at finde dig selv, men om at skabe dig selv.
– George Bernard Shaw

• Vi er alle krummer i livets store kagedåse. Undtagen mig; jeg er en lille lækker chokolademarengs.
– Garfield 

Putnam. Giddens - 

Det synes at være interessant at se på Giddens opfattelse af identitet, Putnams beskrivelse af social kapital og adfærd ifb. social kapital sammenholdt med motivationsfaktorer til udvikling af social kapital som en del af at søge lykkefølelse

 .. Forskning viser at personlig identitet og social identitet virker  "stabiliserende" når der er god overensstemmelse mellem de to. 

Ligeledes viser forskning at tab af social identitet reducerer vores lykkefølelse.. eks tab af arbejde. 

Så hvilke motivationsfaktorer kan påvises som virksomme, når vi søger lykkefølelsen gennem vor identitet i samspil med vor sociale identitet. 

Hvilke faktorer anser vi for stabiliserende for vor lykkefølelse,  når vi udvikler social kapital. Hvad driver individet ..negativ motivation og positiv motivation.  

Det hele er i spil i forhold til de sociale medier. 

Det er i spil i forhold til udvikling af identitet gennem livets faser, skole, studie, arbejde, familie, egne børn, venner, fritid, pensionisttilværelsen. 

Jeg tænker, lykkefølelse er noget, vi alle søger, oplever og oplever bliver større og mindre. 

Putnam har beskrevet en social adfærd, der styrker individets sociale kapital med 3 begreber:

Bonding: Når individer etablere sociale kapital ved at styrke relationerne inden for en gruppe med fælles værdier, aktiviteter og mål.( frit forklaret)

Bridging: Når individer etablere social kapital ved at danne relationer til nye grupper, hvis værdier, aktiviteter og mål tiltrækker individet. ( frit forklaret)

Linking: Når individer søger professionelle for at styrke deres viden og der med muligheder for at realisere sig ud fra værdier, i aktiviteter mod mål.  ( frit forklaret)

Den strukturerede beskrivelse af adfærd giver mulighed for at identificere faktorer, der facilitere en ønsket udvikling.  Samtidig kan Linking i sig selv give mulighed for at facilitere Bonding og Bridging.

Med den model er der mulighed for at udvikle koncepter - hvor forståelsen af en succes giver bedre og bedre baggrund for udvikling af nye koncepter, der får succes.

Det giver anledning til overvelser af mål for kommunikationen på nettet. Ønsker jeg at bonde, brigde eller linke?

Kan der tilføres lykkefølelse - eller mere realistisk skabes forventning om opnåelse af lykkefølelse. De der har beskæftiget sig med forskning i lykkefølse ved der en svær størrelse at definere. Uden at gå ind i den debat - så initiativer der skaber en positiv forventning - leverer og leve op til forventningen hos individet giver en tilfredstillese hos det individ, der gennemlever oplevelsen. Hvis den oplevelse kan formidles til individets primære referencegruppe - vil jeg definere det som bonding. Bonding transaktionen styrker individets sociale kapital og falder i tråd med individets identitet. 

Individet har altså delt den opnåede tilfredshed med andre som et udtryk for noget individet værdsætter og gerne vil spejle sig i. Motivationen er positiv. Når Individet ser sin referencegruppes respons typisk "like" eller "kommentar"..bekræfter det individet i at  handlingen styrker individets identitet og styrker individets sociale kapital. Det samme kunne lige så godt ske på arbejde, i sportsforeningen eller til en konference.

Den følelse individet får, når referencegruppen bekræfter, at den opnåede tilfredstillelse er positiv - styrker individets positive oplevelse af hændelsen. Typisk Individet gentage det handlingsmønster for at opnå samme følelse - nemlig styrke sin lykkefølelse.

Eksempel:

Svømmestadion tilbyder watercycling - det skulle give særlig høj forbrænding og mindre belastende. Individet vil gerne tabe sig men er hæmmet af sin ringe kondition og muskelmasse. Individet vælger at gå i gang med watercykling. Svømmestadion har via sin Facebook site oprettet en åben gruppe for deltagerne i watercycling. Her postes mulig hold og tidspunkter .. når en session er booket op og ledige sessions. Der er mulighed for at gruppens medlemmer kan skrive deres mål og angive deres fremskridt. Samtidig er der mulighed for at eksponere sin fitnespall. Allerede ved første session oplever individet at det ikke er nær så belastende som alm. Cykeltræning i fitnesslokalet. Den gode oplevelse deler individet i sin primære referencegruppe - de øvrige deltager - altså på i svømmestadions Facebook-gruppen. Samtidig linker individet på sin egen profil - her brigder individet.

Efter en måned har individet tabet 3 kg. Det poster individet på Svømmestations gruppe, får likes og kommentarer. Linket deler individet på sin egen væg (Brigding). Individet spørger om råd af træneren og poster svaret i gruppen - Linking. Det svar poster individet på sin væg (Linking som redskab til Bridging) med navnet på en bekendet - der er i en ligende situation som individet. 

Det er en tilsnigelse fastslå ovennævnte giver individet lykkefølelse og styrkelsen af den sociale kapital cementere lykkefølelsen. Alene af den grund at lykkefølelsen er en svære definerbar størrelse. Men som model til positiv kommunikation og påvirkning - hvor vi kan strukturer og måle erfaringerne og dermed målrettet videreudvikle kommunikationen og påvirkning, der synes jeg, modellen giver god mening.

Der er flere indsatsmuligheder:

Adfærdændringer

Afsætning af varer og tjensteydelser

Organisationsudvikling

I eksemplet medtages sociale medier, fordi vi anvender digitale medier i en stor del af vor hverdag, men det behøves ikke at indgå.

SO-ME -- strækt renomme - stærk influencer - mersalg

Jeg er netop hjemvendt fra Veje til vækst 2016 i Herning. Her hørte jeg et blændende indlæg af Jacob Høj Jørgensen - der sammenfattede fortalte at verden er under kraftig og hurtig forandring set i perspektiv af digitaliseringen. Han fortalte den grundlæggende egenskab, som han mener fremtidens medarbejder skal have, nemlig evnen til at navigere under forandring og under usikre vilkår. " Han kaldte fremtidens medarbejder for "Uncertainty navigator.

Samtidig fremgår det af http://www.edelman.com/insights/intellectual-property/2016-edelman-trust-barometer/global-results/ se fra slide 47 er influencer af stor betydning. 75% af beslutningen om køb kommer fra relationers indflydelse - i sandhedens øjeblik for købsbeslutningen.

Det betyder at relationernes indflydelser er af kolossal betydning for købsbeslutningen. Når jeg binder Jacob Høj Jørgensens indlæg om fremtidens medarbejder sammen med resultaterne fra Edelman - så bliver det helt naturligt at fremtidens medarbejder også skal være en relations navigator.

Influencer marketing bliver ligeledes vital. Det hænger helt naturlig sammen med SO-ME.
Stærkt Renomme
Hvordan opbygger vi stærke relationer og med hvilket formål. Det hænger narturligvis sammen med sociologi og psykologi. De fleste kommunikatører vil argumentere for at det gælder om at fange målgruppens interesse - med sine indlæg og sin annoncering på SO-ME. Det er ikke til at komme uden om. Samtid er det relevant at spørge sig selv om journalistiske og markedsførings kommunikative tilgange - er en god vej til at opbygge relationer. Grundliggende tror jeg, der vil være en vis konsensus om at personer med høj status har en bedre gennemslagskraft end personer med lav status. Grundlæggende tror jeg også, der er enighed om at status består af prestige og renomme. Som det fremgår af Edelman undersøgelse tæller Autoritet kun ringe som prestige udgangspunkt - hvis det ikke er opstået gennem aktiviteter omkring opbygning af renomme på SO-ME. Det leder hen til overvejelser omkring opbygning af renomme på SO-ME som udgangspunkt for indflydelse på sine relationer.

Ifølge http://blog.tomoson.com/influencer-marketing-study/ er return on investment i influencer marketing 6 til 1 alså 6 dollar indtægt for hver dollar investeret.

Digitalisering - Et livsgrundlag !

Digitalisering - lad os koge det ned og gøre det operationelt, det er et vilkår og det er for flere og flere et livsgrundlag.

Vi møder ordet digital over alt. Vi møder nye digitale teknologier over alt. Der tales hele tiden om disruption. Der er mængder af nye begreber og  nye forkortelser. Der er rigtig mange specialister.

Kort sagt mener jeg, digitalisering er en katalysator, der er kendetegnet ved højre hastighed inden for:

Indlæringsevne
Omstillingsevne
Effektivisering
Teknologier
Distribution
Kommunikation
Mængder af digitale selveksponeringsmuligheder
Det er fristende - ny digital selvbekræftelse via sociale medier - "det digitale livsgrundlag"
Relationer
Nye kulturværdier
Nye personlige værdier
Flere redskaber
Digital realitetes verdner
Etc.

Digitalisering betyder et kæmpemæssig udbud af ydelser, muligheder og valg - fra her og nu - til langt ud i fremtiden og alt sammen samlet på vores mobile enheder. Om kort tid kan vi ikke alene styre vores hjems enheder via mobil, men sikkert også styre en lang række produktionsenheder.

Hvordan skal din virksomhed klare sig i udviklingen:


Virksomheder skal som altid spørge sig selv, hvilken oplevet værdi, de skaber for deres kunde. Den digitale verden stiller samtidig det krav for mange, at de skal kunne dele den oplevede værdi, fordi det er en del af det digitale livsgrundlag.

Jeg har ikke mødt en virksomhed endnu - her på nettet, hvor jeg kan se, de gør det, ud over virksomheder der er leverandører af platforme til realisering af "det digitale livsgrundlag".

Kan jeg lide den udvikling. Nej.
 Jeg tænker at hastighed, mængden af valgmuligheder, fejlvalg, usikkerhed, utryghed, mangel på fysisk at mærke at jeg bliver elsket - er downsites. NEJ og ja

Men irrelevant for den digitale udvikling er et vilkår. Jeg tror, at virksomheder,
der møder den udvikling og gør den til en del af sit forretningskoncept,
bliver fremtidens vindere.

Jeg tror at virksomheder, der samtidig vil arbejde målrettet med code of conduct inden for den digitale verden og vil sætte grundlæggende menneskelige værdier i centrum for deres udvikling af deres forretning vil være blandt vinderne på lang sigt.

F. Eks kunne et stort tobaksfirma måske vinde kolossalt ved at investere massivt i helbredelse af kræft og investere massivt i afvænningsprogrammer for rygere, samtidig med de investerede i andre muligheder for nydelse og afslapning - moments of - produkter. Jeg kunne forestille mig Google som verdens førende udbyder digitale hjælpemidler til meditere i samarbejde med Marlboro. Der er mange behov, styrket indlevningsevne, koncentrationsevne, fysisk ro, motivation; psykisk balance etc.

Det kan også være ganske jordnær: Jeg har sparet på min fjernvarme. Hej venner på facebook - se hvordan jeg gjorde enkelt via denne app og disse installationer. Skiferien er sikret i al fremtid, og så et link til app-en og et aktuelt billede fra skiferien - med et nb - og vi styre det også, når vi er på ferie.


Så hvad gør din virksomhed

I kan overveje om, I vil møde den digitale nutid og fremtid. Vil i Iikke det så stop med at læse.

Ellers:

Definer jeres forretningsgrundlag, hvor mennesket - jeres kunder har et digitalt livsgrundlag.

Find ud af hvordan jeres virksomheds forretningsgrundlag kan og skal være attraktivt og værdifuldt med det udgangspunkt.

Undersøg, test, evaluer, test igen - til I har nået noget konsistent, realistisk og hvormed virksomheden
kan tjene penge. Derefter er der lanceringen, tilpasning, effektivisering og naturlig brug af styringsredskaber etc. Dataindsamling er i den forbindelse en naturlig del af digitaliseringen og reaktionstiden skal være kort.